The Signs of the Times 7/08 1884

Familiebøn

Det bør være familieoverhovedernes specielle mål at gøre andagtsstunden virkelig interessant. Med en smule omtanke og grundig forberedelse med henblik på den tid, hvor vi kommer frem for Guds åsyn, kan familieandagten blive hyggelig og skabe resultater, som alene evigheden vil kunne åbenbare. Faderen bør vælge et skriftsted, der er interessant og let at forstå. Nogle få vers vil være tilstrækkelige til at give en lærdom, som kan overvejes og efterleves dagen igennem. Man kan stille spørgsmål, fremkomme med nogle få interessante bemærkninger eller en hændelse, som kort og lige til sagen kan bruges som illustration. Man må i det mindste synge nogle få vers af en åndelig sang, og bønnen bør være kort og tydelig. Den, som beder, bør ikke bede om alt muligt, men give udtryk med jævne ord for sine behov og prise Gud med taksigelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.