Ubevidst handler dem på den venstre side også i deres stolthed og selviskhed. I deres livstid værnede de ikke om sympatiens og kærlighedens egenskaber. Selvet blev ophøjet, og den faderløse, enken, i deres sorg og armod, fik kun uopmærksomhed og forsømmelse i deres hænder. Alligevel fremstilles de i lignelsen som dem der spørger: ”Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?” Og svaret kommer: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.«