Lærerne gør ikke et så alvorligt arbejde som de bude som sabbatsskole-udøvere; de bør komme tæt til elevernes hjerter, ved evner, sympati, ved tålmodige og bestemte anstrengelser interesse enhver elev for sin sjæls frelse. Disse andagtsøvelser bør i det hele taget være sådan som Herren vil have dem – med dyb overbevisning om sind, hjertereformation. Hvis det rette arbejde gøres på en dygtig og kristuslignende måde, vil sjæle blive overbeviste, og spørgsmålet vil lyde: ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” I nogle sabbatsskoler er der personer som ikke har evner til at undervise, men som får positioner. De har ingen alvorlig kærlighed for sjæle. De forstår ikke selv det halve af sandhedens praktiske forbindelser. Hvordan kan de da lede børn og unge til den levende kilde. Lad lærere selv drikke dybt af frelsens kilde; og så vil Guds engle tjene dem, og de vil vide præcis hvordan Herren vej er for at får dem til at vinde de dyrebare unge til Jesus. Det kræver talenter, en vilje, udholdenhed, en ånd som Jakob havde da han brøddes i bøn og udbrød: ”Jeg vil ikke slippe dig før du velsigner mig.” Når Guds velsignelse hviler på lærerne, kan det kun genspejles på dem de har ansvar for. Sæt aldrig de unge under enkelte personer som åndeligt set er magelige, som ikke har nogen høje, ophøjet og hellig stræben; for det samme ligegyldige sind, farisæisme, en form uden kraft, vil både kunne ses i lærere og elever.