The Signs of the Times 20/08 1894

Bibelen kan forstås af alle

Det er ved at ransage Skriften, at vi kommer til at kende Gud og Jesus Kristus, som han har sendt. Bibelen er ikke kun blevet givet til gavn for prædikanter; det er en bog for folket; den er til trøst for den fattige. Det er en stor fejltagelse, når prædikanter giver folk det indtryk, at de ikke skal læse Bibelen, fordi de ikke kan forstå dens hellige undervisning og må være tilfredse med fortolkning fra dem, hvis opgave det er, at forkynde Guds ord. Forkyndere, der underviser folk sådan, tager selv fejl. Bibelen og sjælen er skabt for hinanden, og Gud rører ved hjertet gennem Ordets og Helligåndens indvirke. For den, der får kærlighed til sandheden, er Guds ord som et lys, der skinner på et mørkt sted og viser vejen så klart, at den vejfarende ikke behøver gå fejl, selvom han er enfoldig. Han indser at, ”dine ord giver lys, når de åbner sig, og giver den uerfarne forstand. ”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.