På Kristi tid, lige som i vore dage, så folk hen til de veluddannede, til de skriftkloge og farisæerne, for at de skulle forklare dem betydningen af det, som himlens Gud havde åbenbaret. Disse lærere var veget væk fra Gud og fulgte deres egen forståelse og ikke Herrens veje. De syntes, de måtte fortolke skrifterne på en måde, der passede med deres handlemåde. De søgte menneskeres ære og gik mere og mere væk fra Herrens tydeligt åbenbarede vej for at følge menneskeligt udtænkte traditioner. Kristus sagde om dem: ”forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. ”