I et tydeligt sprog lærte Frelseren verden, at den ømhed, medfølelse og kærlighed, som han viste mennesker, netop var hans himmelske Faders egenskaber. Uanset hvilken læresætning om nåde han fremholdt, hvilket løfte om glæde, hvilken gerning af kærlighed, uanset hvilken guddommelig tiltrækning han udøvede, så havde den sin kilde i alles Fader. I Kristi person ser vi den evige Gud optaget af at udøve uendelig nåde mod det faldne menneske. Kristus iklædte sin guddommelighed menneskelighed, så hans menneskelighed kunne røre menneskeheden og guddommelighed nå guddommelighed.