Det er moderens pligt at hele tiden oplære hendes sind og hjerte for de alvorlige pligter der påligger hende, så hun succesrigt imødeser hendes voksende familieomsorg. Hun bør studere enkelthederne i hendes børns temperamenter, og forandre hendes opdragelse af dem, så det passer til de forskellige naturer; derved vil hun kunne forme deres sind i den rette form. Den måde børn ledes normalt på i øjeblikket fører til at deres moralske kraft svækkes. De får lov til at gå ledige, og deres aktive unge sind, søger beskæftigelse, vender sig til onde veje. De lærer ikke selvfornægtelse, og omgående lydighed, derfor vokser de op i selviskhed og ude afstand til at tage et alvorligt livsarbejde. De fleste forældres eksempel er demoraliserende for børnene, som ser naturligt på dem efter et mønster. Hvis forældrene fejes med i den verdslige strøm og følger dets skikke uanset rigtigt eller forkert, tid eller omkostninger, kan der helt sikkert ikke forventes noget bedre af deres børn. Forskiftets og eksemplets lektier som forældre forældrene deres børn, bør føre til at gøre deres karakter skikket til det højere og evige liv. Derved kvalificeres de også til den største nytte i denne verden. Gud har sat os her, ikke for at leve til vor egen fornøjelse, men til at gøre godt, velsigne menneskene, og berede til himlen. Al overtrædelse af moralsk forpligtelse, med den byrde dette fører til, må imødekommes og man må stå til regnskab herfor senere.