For at Guds børn skal være til den velsignelse for verden som Han vil have dem til, må vi bede og våge i bøn. Vi må aldrig sættes i en stilling hvor vi presses så meget af opgaver at vi forsømmer bibelstudiet eller ikke deltager i bøn eller bedemødet. Vi skal aldrig have himlen ud af vort regnestykke. De ting som tilhører vor evige lykke, som gør os rige og ikke skaber sorger, skal på ingen måde fortrænges ud af vore tanker, når vi bærer vore ansvar. Det giver os ikke fred og lykke at vi skaffer os huse og lande, samler jordens skatte til hobe; men det er vor forbindelse med Gud, en erkendelse af at vi er medarbejdere sammen med ham, som må udgøre vor glæde. Vi har ikke ret til at sætte os selv der hvor vi betynges af opgaver, som vil svække og til sidst fortrænge sandhedens indflydelse på os, for at hellige sjælen. Lad os huske at hvert eneste øjeblik er et ansvar, og at vi skal behandle det hele med højeste retskaffenhed, både når det angår dette liv og det tilkommende.