Guds nedladenhed ved at række synderen barmhjertighed er beskrevet af Zakarias som en frelse, der kommer til os. ”Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.” Denne frelse kommer ikke til os som en belønning for vore gerninger, ej heller bliver den overdraget på grund af syndige menneskers fortjenester, men den er en gave til os, der alene hviler på denne grundvold, hvorpå vi får overdraget Kristi pletfrie Retfærdighed. Det er, når det går op for synderen, at han er uden håb, at han er fortabt, er dømt til døden i al evighed og er ude i stand til at gøre noget som helst for sin egen frelse, at han griber Jesu Retfærdighed og Hans Frelse med troens hånd – derved bliver Guds Ord opfyldt i ham. Herren siger: ”Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd.”