David søgte tilflugt i de befæstede bjerge fra Saulus stålsatte forfølgere. Han gjorde godt i at flygte til Adullams hule, et sted han kunne forsvares imod en stor hær med en lille styrke. ”Da hans brødre og hele hans faders hus fik det at vide, kom de derned til ham.” Davids familie kunne ikke føle sig sikker, vidende at Sauls urimelige mistanker kunne rettes mod dem, på grund af deres forhold til David. De konkluderede at de ville være sikker hos ham, som profeten Samuel havde salvet som Israels konge, også selv han er flygtning i en ensom hule, end udsat for en jalux konges afsindige sindsyge. De troede at Herren vil beskytte David fra Sauls fjendtlige forfølgelser, og de besluttede at forlade deres ubevogtede hjem, og forene deres skæbne med deres slægtning i det ensomme tilholdssted. Det var en sørgelig afsked med hjemmet og flokkene, idet familieprocessionen bevægede sig mod Judas dal.