The Signs of the Times 7/09 1888

I Adullams hule

Der gik ikke lang tid før at de sluttede sig til andre, som ønskede at undfly kongens urimelige krav. Der var mange som havde mistet deres tillid til Israels hersker, for han lod ikke til at være ledt af Herrens Ånd længere. ”Og alle slags mennesker, som var i nød, flokkede sig om ham, forgældede mennesker og folk, som var bitre i hu, og han blev deres høvding. Henved 400 mand sluttede sig til ham.” Her fik David sit eget lille rige, som han herskede over, og han gennemførte fuldkommen orden og disciplin. Men endog da han var trukket tilbage i bjergene, følte han sig langt fra sikker, for han fik hele tiden beviser for at kongen ikke slap sine morderiske hensigter. Den onde ånd var over Saul. Han følte at hans dom var blevet beseglet af det højtidelige budskab om hans forkastelse fra Israels trone. At han havde afveget fra Guds tydelige forlangender bragte sine visselige resultater. Han vendte ikke om, og angrede, og ydmygede sit hjerte for Gud, men åbnede for at tage imod alle fjendens antydninger. Han lyttede til alle falske vidner, ivrig efter at tage imod alt, som var skadelig mod Davids karakter, håbede at h an kunne finde en undskyldning for at udvise sin større misundelse og had mod ham som var blevet salvet til Israels trone. Der blev taget imod hvert rygte, uanset hvor upålideligt og uforeneligt det var med Davids tidligere karakter og skikke.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.