Herren bragte sin tjener David til kongens sal, så Saul kan få gavn selskabet med Israels liflige sanger. Kongen elskede musik, og han fik en anledning til at blive indprentet og underlagt den samme ånd som var liv og inspiration i Davids melodier. Men Satans hårfine antydninger trængte ind i hans sind, indtil David blev genstand for onde tanker og jalousi. Ved to lejligheder, da David tjente for kongen, måtte han blot fly for sit liv, og liste bort for det spyd som kongen kastede mod ham, for at slå ham ihjel. Men Saul blev ikke bevæget til at give på grund at Guds udtrykkelige beskyttelse af Isajs søn.