Soldater som er involveret i kamp, vil møde vanskeligheder og afsavn. De får mad som ikke er tilberedt. Ofte på begrænsede mængder De må gå langt, dag efter dag, på ufremkommelige veje og under brændende sol. De må lige i telt om natten, sove på bar mark, kun med himmelhvælvingen som dække, udsatte for øsregnvejr og kold frost, sultne, svage, udmattede, sår ind imellem som målskive for fjenden, ind i mellem dødelige sammenstød. På den måde ved de hvad nød og afsavn indebær. De som indskriver sig i Kristi hær forventes også at udføre vanskelige arbejdsopgaver og at udholde plagsomme afsavn for Kristi arbejde. Men de som lider sammen med ham skal også regere sammen med Ham. Thi hvem af os er gået ind i tjenesten for at forvente sig livets bekvemmeligheder og goder og at være ledige når vi vil og sove på den post som udgør vor pligt, og udsætte Guds værk for kritik? Den som elsker dovenskab vil ikke udøve selvfornægtelse og tålelig udholdenhed og når mennesker forventes at træffe mægtige foranstaltninger for gud, er disse ikke beredte til at svare: »Her er jeg, send mig!« (Es. 6,8) Tungt og anstrengende arbejde må udføres, men salige er de som bereder sig på at udføre det, når de kaldes til det. Gud vil ikke belønne mænd og kvinder i næste verden for at de har forsøgt at leve bekvemt i dette liv her. Nu må vi på slagmarken. Der er ingen tid at spilde, ingen tid til dovenskab, ingen tid til selvtilfredsstillelse. Når et gode er opnået, må vi kæmpe i gen. Vi må fortsætte med at overvinde og samle ny kraft til nye kampe. Hver sejr som vindes, giver mere mod, tro og beslutsomhed. Gennem guddommelig kraft vil vi vise mere end en ligemand for jeres fjender.