Vor fjende kan vise sig være os overlegen i antal, i mængden af resurser og i social status, men vi må ikke tabe modet og ikke blive feje. Vi har Kristus med os og Han går stadigt fremad og leder os til større sandheder og større lys. De som vil følge må gå fremad trods mange fjender, som er mægtige og vanskelige at yde modstand mod eftersom de arbejder på en listig og bedragerisk måde. Vi møder ikke blot menneskelig kraft, men også fyrsterne i mørkets rige, - ”mod ondskabens åndemagter i himmelrummet..” (Ef. 6: 12) Også vore venner vil modarbejde os, og vi vil tvinges til at møde foragtelig hån, fordi vi vover at vælge den bedre vej. Vore motiver bliver fejlbedømt og også vor karakter og vore vaner bliver bagtalt. Men “i jeres kamp mod synden har I endnu ikke stået imod indtil blodet,”. (Hebr. 12:4) Vi befinder os i en stadig konflikt, men er belønningen ved stridens afslutning ikke værd at møde? Vil den evige betydning af æren ikke mere end kompensere hvert sår, hver bedrøvelse og hver sorg? Vil ethvert offer ikke føre en løn med sig i form af skatte som er uvurderlige?