Så kom da til Gud som det lille barn og fremstil dig for ham som den, der er i behov af hans nåde! Thi vi behøver ikke at stige op til himlen for at bringe Jesus ned eller fare ned i det dybe for at hente ham op; han er os altid nær. Han siger: "Se, jeg står for døren og banker." Åb 3,20. Hvor villig er ikke Kristus til at tage plads i sjælens tempel, dersom vi vil tillade ham! Han fremstilles som den, der venter og står og banker på hjertets dør. Hvorfor træder han da ikke ind? Det er, fordi kærlighed til synden har tillukket hjertets dør. Så snart vi er villige til at give afkald på synden og anerkende vor skyld, så er skranken imellem sjælen og Frelseren nedbrudt.