Forbavselse, ærefrygt, og rædsel fyldte Manoas hjerte; og han kunne kun udbryde: »Vi er dødsens, thi vi har set Gud!« Men hans ledsager havde mere tro end han i denne højtidelige stund. Hun mindede ham om at Herren fandt behag i at accepter deres offer, og havde lovet dem en søn som skulle begynde at udfri Israel. Dette var et bevis på gunst i stedet for vrede. Havde Herren til hensigt at udslette dem, ville Han ikke have udført dette mirakel, ejheller givet dem et løfte som ikke gik i opfyldelse, om de skulle gå tabt. (ST 15. sept., 1881).