Dem som ikke tager imod Kristi lys og nåde, som forkastede den sandhed han kom for at bringe dem, blev sammenlignet med gamle flasker, der var værdiløse og udslidte klæder. Når de selv forkaster sandheden forsøger de altid selv at så tivlens og spørgsmålenes frø i disciplenes sind, for at den sandhed fra Kristus ikke folder sig ud for dem, og ikke gør dens indtryk i hjerte og ånd. De ophøjede ceremonier, og menneskelige tvangstanker, og menneskebud, som mere væsentlige end Kristi læresætninger. Forskellene mellem himlens friske og rene læresætninge og farisæernes livløse lære viser tydeligt at Guds vitale sandhed ikke kan finde plads til udbredelse i de gamle religiøse ritualer som var ved at forsvinde.