Som resultat af omgang med Kristus, blev disciplene ledt til at se de dyrebare sandhedsjuveler genskabt fra vildfarelsens systemer, og genindsette det i sandhedens struktur. Idet deres sind udvidede sig til at fatte Kristi lære, så de at den tro som virker i kærlighed og renser sjælen ikke finder fred i enhed med farisæernes gamle religion, som var lavet på de ældstes ceremonier, pålæg og traditioner. En anstrengelse for at forene Jesu lære med den etablerede religion vil have vist den fuldkomne fejltagelse ved at gøre sådan. For den nye lære ville, ligesom den gærede vin, ødelægge de gamle forrådnede sække fra den farisæiske tradition. For farisæerne var Jesu lære ny i næsten alle henseender, og kunne ikke genkendes og anerkendes som sandhed. De bekendte at have respekt for Abel, Enoks, Noas, Abrahams og Mose religion. Men selvom Kristus lærte de oprindelige sandheder som var blevet fædrene betroet, var hans lære ny for farisæerne, fordi de havde fordrejet, og misfortolket og betynget Guds forlangender, indtil sandheden havde mistet sin oprindelige betydning og skønhed.