I Åb 18. Finder vi følgende, som nu går i fuldbyrdelse: "Og jeg hørte en anden røst fra himmelen, som sagde: går bort fra hende, i mit folk! At i ikke skal blive delagtige i hendes synder, og at i mit folk! At i ikke skal blive delagtige i hendes synder, og at i ikke skal rammes af hendes plager. Thi hendes synder når indtil himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes gjerninger; skænker hende dobbelt i den kalk, som hun har skænket med. Så meget som hun har ophøjet sig selv og levet i yppighed, så meget giver hende af pine og sorg. Fordi hun siger i sit hjerte: Jeg sidder som dronning og er ikke enke, og sorg skal jeg ingenlunde se, derfor skal hendes plager komme på en dag: død og sorg og hunger, og hun skal opbrændes med ild; thi stærk er den herre Gud, som dømmer hende.”