The Signs of the Times 15/10 1896

En lektie fra Guds udvalgte folk.

Og alligevel har Gud, i stedet for at ødelægge en syndig slægt, givet sin Søn til at dø for dem. Hans eget folk har været ustadigt og oprørsk, og han har været forpligtet til at tilbageholde store velsignelser, som han længtes efter at skænke, fordi de valgte deres egen vej i stedet for hans. Men han er altid rede til at høre deres bønner, tilgive deres overtrædelser og gøre dem godt, når de med angergivent sind vender tilbage til ham. Frelseren er også fuld af barmhjertighed og kærlighed. Han afviser aldrig den, der kommer med oprigtig anger, hvor stor deres skyld end måtte være. Men han kræver streng lydighed. "Synd er lovbrud" (1 Joh. 3, 4), og Jesus døde, den retfærdige for de uretfærdige, for at Guds lovs ære kunne bevares og mennesket alligevel kunne genindsættes i Himmelens velbehag. Ved anger, tro og lydighed vil menneskene kunne fuldkommengøre en retfærdig karakter og ved Kristi fortjeneste blive sønner og døtre af Gud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.