I sin handlemåde med Israel ophøjede Herren altid sin lov for dem og lovede dem rige velsignelser, hvis de ville efterleve hans forskrifter. Og når han tillod deres fjender at triumfere over dem, var det fordi han ønskede, at de skulle søge hen til ham og i ham finde deres ven og tilflugt. Deres utaknemmelighed og oprør; deres foragt for Guds forbud og tilrettevisninger; deres forfølgelse af dem, Gud sendte for at frelse dem fra den dybeste fornedrelse og ruin; deres tilbagefald til afguderi; deres hårdhed og hjertets ubodfærdighed idet de fulgte en kurs, Satan valgte for dem fremfor at følge lydighedens, sandhedens og den sande helligheds vej, bragte elendighed over dem selv. Da de i trældommens sorg og bitre smerte, lidende under hedningernes tyranni, kaldte på Gud, ynkedes han over dem. Han forstødte dem ikke. Han tillod ikke, at de blev udslettet. Han begyndte forfra med dem igen og igen, som kun Gud kunne, for at få dem ind i et nærmere forhold til ham.