Hvorfor accepterede den jødiske nation ikke beviserne, som var så klare og overbevisende? Helligånden har vidnesbyrd i de mirakler, som Kristus gjorde. Alle de guddommelige egenskaber blev åbenbaret ved ham, og skønt Han bar menneskehedens lidelser, var han himmelens majestæt. Han fandt ikke nogle få udvalgte for at lære dem de store, evige sandheder, men han fremlagde disse anliggender for mængden; for hele verden var hans arbejdsfelt. Han fremsatte sit kongedømmes lov for både hellige og syndere, for verdens stormænd og for almindelige mennesker. Den sandhed, som Han lærte, blev indpodet i hjerterne på dem, som lyttede, ved den hellige Ånds kraft, for at deres hjerter skulle granskes som ved et tændt lys. Gud forsonede verden med sig selv ved Kristus. Kristus lærte mennesker om Guds riges mysterier ved at fremlægge sandheden for deres sind gennem naturlige ting, som åbenbarede dets åndelige natur. Hans teori var ikke en spidsfindig, opdigtet teori, som kun nogle få kunne sanse; det var en fremlæggelse af det, som indebærer de lidendes og de nedtryktes behov. Hvordan de forudindtaget end var, erkendte de dog, at Hans ord imødekom deres behov. Hans ord var enkeltheden selv, og de helt ulærde var i stand til at begribe deres betydning, når han lovede hvile til de trætte, samt velsignede de fattige og sorgfulde. Han fremlagde ikke sandheden i et tvetydigt sprog. Der var alt for meget på spil ved at gøre dette; for de uvidende er mange, og et liv i fred og hvile opnås kun ved at modtage sandheden. Det var nødvendigt at gøre det så ligetil, at ingen af hans tilhørere skulle blive vildledt.