Efter at mødet var afsluttet [en gudstjeneste ved Michigan lejrmødet], tog en søster mig hjerteligt i hånden, udtrykte stor glæde over at møde søster White igen. Hun spurgte om jeg huskede kaldet i en bjælkehytte i skovene for toogtyve år siden. Hun gav os forfriskninger og jeg gav dem en lille bog, Erfaring og syner. Hun oplyste at hun havde lånt den lille bog til sin naboer, idet nye familier havde bosat sig omkring hende, indtil der var meget få; og hun udtrykte et stort ønske om at få en anden kopi af værket. Hendes naboer var dybt interesseret i den, og var meget interesseret i at se forfatteren. Hun sagde at når jeg kontaktede hende talte jeg om Jesus til hende og om skønhederne i himlen, og at ordene blev sagt i en sådan iver at hun blev henrykt, og glemte det aldrig. Siden den gang har Herren sendt prædikanter til at forkynde sandheden for dem, og nu var der en ganske lille gruppe der holdt sabbat. Indflydelsen af denne lille bog, der nu er gået på skift, har gjort sit tavse arbejde, indtil jorden er parat til sandhedens frø.