Jeg vil huske den lange rejse vi tog for toogtyve år siden i Michigan. Vi var på vej for at holde møder i Vergennes. Vi var femten miles fra vort rejsemål. Vor vognfører kørte flere gange hurtigt over vejen idet han godt kendte den, men blev nød til at indrømme at han havde mistet vejen. Vi rejste fyrre miles den dag, gennem skove, over træknuder og faldne træer, hvor der knapt nok var et vejspor. Jeg blev svag, og besvimede to gange på vejen. Vi havde ingen mand. Den broder som drev forspandet, prøvede at finde noget vand; men der var intet der kunne bruges. Han anstrengte sig for at få lidt mælk fra de køer vi mødte på vejen; men de blev for vilde når en fremmed nærmede sig.