Da jeg faldt om af tørst, tænkte jeg på de rejsende, der gik til i ørknen. Det var som om kolde vandstrømme lå lige foran mig; men da vi kørte videre, viste det sig blot at være en illustration. Vandglasset synes at være lige inden for min rækkevidde. Jeg rak ivrigt ud med min hånd, for at tage det, men det var væk. Min mand bad for mig at jeg må blive hjulpet på denne trøstesløse rejse. Vi kunne ikke forstå hvorfor vi skulle ud til denne besynderlige ørkenvandring.