Det var medens Israel var pint af rådvildhed og intern strid, på et tidspunkt hvor der var mest brug for Samuels rolige og gudfrygtige råd, at Gud hav sin aldrende tjener hvile. Oh, hvor bitre var Israels reaktioner når de så hans stille hvilested, og huskede deres tåbelighed at forkaste ham som deres hersker; for han havde så tæt forbindelse med Himlen at han lod til at binde hele Israel til Jehovas trone. Det var Samuel som havde lært dem at elske og adlyde Gud; men hvor han var død, følte folket at de skulle overlades til en konges barmhjertighed som havde sluttet sig til Satan og som ville skille folket fra Gud og himlen.