Lige så snart som den lille var gammel nok til at blive skilt fra sin mor, opfyldte hun et højtideligt løfte. Hun elskede hendes barn af hele en moders hjertes; dag for dag indflettede hendes hengivenhed ham mere nært, idet hun overvågede hans voksende kræfter, og lyttede til barnets pludren; han var hendes eneste søn, himlens særlige gave; men hun tog i mod ham som en skat der var helliget Gud, og hun ville ikke tilbageholde giveren hvad er Hans. Tro styrkede moderens hjerte, og hun gav ikke efter den naturlige hengivenheds anledninger.