»Mit hjerte jubler over Herren, mit horn er løftet ved min Gud, min mund vidt opladt mod mine fjender, jeg glæder mig over din frelse.« Hos nogle dyr er ornene et angrebs- og forsvarsvåben; der ved brug idette billede, kunne Hanna anerkende at hendes udfrielse var kommet fra Gud. I hendes jubel er der ingen forfængelig selvtriumf. Hun fryder sig ikke over Samuel, ikke over hendes egen fremgang, men over Herren. Sangen fortsætter: “Der er ingen hellig som Herren, nej, der er ingen uden dig, der er ingen klippe som vor Gud.” Hun priser Guddommens fuldkommenhed. I Guds karakter er visdom, renhed, sandhed, godhed og nåde sammenfattet, uforanderlig og fuldkommen. Menneskelig hellighed er blandet med ufuldkommenhed. Nationernes afguder er forfængelige og værdiløse. Gud er vor eneste tilflugt og støtte; og de, som stoler på ham, vil aldrig blive til skamme.