Hannas ord var profetiske, både om David,s om skulle regere som Israels konge, og om Kristus, Messias, Herrens salvede. Derved referer hun først til den stolte pralhals af en uforskammet og erærrig kvinde, i form af en ophøjet og hellig sang, der til sidst fik udstillet stolthedens ydmygelse og ydmyghedens ophøjelse, udslettelse af Guds fjender, og den fuldstændige og endelige sejr som hans trofaste tjenere.