Hendes mand kendte årsagen til hendes sorg, forsøgte at trøste hende med forsikringen om hans uforanderlige kærlighed, og irettesatte hende mildt for at hengive sig sådan til sorg: »Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere værd end ti sønner?« Men det var umuligt for Elkana at helt forstå hendes følelser eller værtsætte sagen.