I omkring to uger før vort lejrmøde blev den sygdom som jeg havde lidt af bremset, alligevel fik jeg kun lidt styrke. Idet tidspunkt for mødet nærmede sig, virkede det umuligt at jeg kunne tage del i det. Der var kun få udsigter til at jeg kunne komme op igen. Jeg bad meget over dagen, men blev stadig meget svag, kunne klare nogen belastning. En streng hoste plagede mig nat og dag. Smerten i min venstre lunge var så stor at jeg ikke kunne ligge på den side. Jeg var meget smag, både i krop og i sind. Mit mod og energi lod til at være lammet. Jeg kunne ikke engang udvise tro. I min lidende tilstand kunne jeg kun falde hjælpeløs i min genløsers arme, og hvile der.