Det siges om Jesus, at han "for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone." Er det muligt, at den bitre lidelses kalk var vor Frelsers frivillige valg? Og hvorfor underkastede han sig skam, foragt og skændsel? For at han ved sit blod kunne frelse de faldne og til sidst sætte dem ved sin højre hånd. Skal da vi, som er delagtige i frelsen og genløsningen, krympe os ved at lide foragt, skændsel og skam for hans navns skyld? Skal vi frygte for foragt fra den verden, som foragtede vor Frelser? Skal vi nægte at bære det kors, som vor Frelser bar for os?