Jesus var himmelens majestæt, englenes kære leder, og med glæde udførte de hans befalinger. Han var et med Gud, "i Faderens favn." (Joh 1,18). Han så det alligevel ikke som noget mål at være Gud lig, så længe menneskene var fortabt i synd og elendighed. Han steg ned fra sin trone, lagde sin krone og det kongelige septer væk og klædte sin guddom i menneskelighed. Han fornedrede sig selv til korsets død, for at mennesket kunne blive ophøjet til at sidde med ham på hans trone. I ham har vi et fuldstændigt offer, et guddommeligt sonoffer, en mægtig frelser, som helt og fuldt kan frelse dem som kommer til Gud ved ham. Han kommer for at åbenbare Faderen, for at forsone menneskene med Gud og gøre dem til nye mennesker, genskabt i hans billede som skabte dem.