Det er en stor misforståelse, og tro at det og bekende sin synd vil skade vort omdømme og gøre at man mister indflydelse blandt medmennesker. Mange som har en sådan forkert opfattelse, ser at de har gjort noget forkert, men de bekender det ikke. De undlader at gøre op med den uret de har begået mod andre, og ved deres eget liv forbitrer de andres livsvej og lægger en mørk skygge over den. Det vil ikke skade dit gode omdømme at bekende din synd. Få vækket den falske følelse af at være noget. Fald på klippen og bliv knust, og Kristus vil give dig den sande og himmelske værdighed. Stolthed, selvophøjelse og selvretfærdighed må ikke forhindre nogen i at bekende deres synd, så de går glip af løftet: "Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke godt, men den, der bekender dem og holder op med dem, finder barmhjertighed." (Ordsp. 28,13). Forsøg ikke at skjule noget for Gud, og undlad ikke at bekende det du har gjort galt mod andre. "Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt." (Jak. 5,16). Mange synder bliver ikke bekendt, og de vil møde synderen på dommens dag. Det er langt bedre at gøre sig færdig med dem nu, bekende dem og blive dem kvit, mens han som var vort sonoffer, fremdeles taler vor sag. Forsøm ikke at blive klar over hvad Gud ønsker i et sådan tilfælde. Din egen sjæls sundhed og andres frelse afhænger af den måde du løser dette spørgsmål på. "Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer." (1Pet 5,6-7). Det er den ydmyge og sønderknuste som kan fatte noget af korsets og Guds kærlighed. Rige velsignelser får de som opfylder betingelsen for at få del i Guds nåde.