Kristi herlighed er hans karakter, og hans karakter er et udtryk for Guds lov. Han opfyldte loven i alle dens specifikationer og i sit liv gav verden et fuldkomment mønster på, hvad det er muligt for menneskeheden at opnå ved at samarbejde med guddommelighed. I sin menneskelighed var Kristus afhængig af Faderen, ligesom menneskeheden nu er afhængig af Gud for guddommelig kraft til at opnå en fuldkommen karakter. Guds lov er en fortolker af hans karakter, et udtryk for hans hellighed; men fra dens synsvinkel, der er faldet i synd, er den en stemme af fordømmelse, en dødens tjener. Det er ikke i lovens domæne at tilgive overtræderen; for ”ved loven når man at erkende sin synd.” ”Intet menneske bliver retfærdiggjort af lovgerninger.” Ingen stråle af håb skinner fra loven mod synderen, og dens overtræder kan ikke finde noget svar fra loven på sit ængstelige spørgsmål: ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” ”Hvordan kan jeg være retskaffen hos Gud?”