The Signs of the Times 19/12 1892

Vejen til Kristus III - Kom, søg og find

Når du tager imod Kristi kald og slutter dig til ham, viser du frelsende tro. At snakke om religiøse spørgsmål på en overfladisk måde, og bede om åndelige velsignelser uden virkelig længsel i hjertet og en levende tro, nytter kun lidt. Den nysgerrige mængde som Jesus var omgivet af, fik ikke del i den livgivende kraft ved den kontakt. Men da den stakkels lidende kvinde som havde været uren i tolv år, kom frem og rørte ved hans klæder, følte hun denne helbredende kraft. Hun berørte ham i tro, og Jesus mærkede denne berøring. Han mærkede at der gik en lignende kraft ud af ham, og han snoede sig igennem mængden og sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" (Luk 8,45). Disciplene blev forbavsede over dette spørgsmål og svarede: "Mester, folk trykker og trænger sig ind på dig fra alle kanter. Men Jesus sagde: Der var nogen som rørte ved mig, for jeg mærkede en kraft som gik igennem mig. Da kvinden opdagede at det ikke kunne skjules, kom hun skælvende frem. Hun kastede sig ned for ham og fortalte, så alle hørte på, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun var blevet rask igen med det samme. Da sagde Jesus til hende: Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred" (Luk 8,45-48). Den tro som resulterer i en levende forbindelse med Kristus, er et udtryk for at det blot er ham vi ønsker kontakt med, at vi er helt afhængige af netop ham, og at vi overgiver os helt til ham. Den slags tro er virksom ved kærlighed og renser sjælen. I Kristi efterfølgeres liv leder den til sand lydighed mod Guds bud, for kærlighed til Gud og mennesker vil være resultatet af en levende forbindelse med Kristus. "Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til." (Rom 8,9).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.