Jeg har set Satan som en listig, og snu fjende, opsat på at lede de unge til at følge en handlingsvej der er helt i modsætning til det Gud billiger. Fjenden ved godt at der ikke er nogen klasse som kan gøre lige så meget godt som unge mænd og unge kvinder helliget til Guds tjeneste kan gøre. Satan anstrenger sig særlig for at lede dem til at finde lykke i verdslige fornøjelser, og at retfærdiggøre sig ved at forsøge på at vise, at disse fornøjelser er uskyldige og uskadelige, ja endogså gode for sundheden. Han fremstiller helligelsens sti som besværlig, medens de verdslige fornøjelsers stier er bestrøet med blomster. Han fremstiller for de unge verden og dens fornøjelser i falske og flatterende farver, men jordens forlystelser vil snart slutte, og det, vi sår, må vi også høste. Er vore personlige egenskaber, vor dygtighed eller vore talenter for værdifulde til at blive viet gud, vor tilværelses ophav, ham som våger over os hver en stund? Er vore egenskaber for dyrebare til at blive helliget Gud?