”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej!” Vi kan se hvor nødvendigt det er med en union mellem det menneskelige og guddommelige. Hele hjertet skal indskrives til kampen. Guds lov skal skrives i hjertet, ellers vil sjælen aldrig adlyde sandheden; for Guds sandhed kan ikke være sandhed for nogen der så galt hævder at tro den. Personer der bekender at elske Frelseren, og viser alligevel tydeligt at den kærlighed ikke drager dem til hans tjeneste. Hvordan kan det være at Kristi kærlighed ikke udøver en betvingende kraft over livet? – Det er fordi den aldrig kommer ind i sjælens helligdom; den er aldrig gjort til et handlingsprincip. ”Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.”