Når de unge samles, er det ikke for at se hvordan de kan ære deres Mester de bekender, men for at tale om tarvelige, og almindelige ting, og lytter du til det, vil du høre let tale, skralderlatter, og masser af nyttesløs nonsens. Det lader til at være det eneste mål for mange af vor unge i deres selskabssamlinger; men vil dette resultere i nådens vækst? Vil dette udvikle en Kristen karakter? – Nej; det vil ikke oplære dem til at blive missionærere for Gud. Hvis de nogen sinde kommer ind i himlen, må de underlægge sig selv en anderledes træning, og få en helt anden erfaring. De må sammenligne deres karaktertræk den store moralstandard, Guds lov; for hvis karakteren ikke vil kunne sammenlignes med den lov der er nu, hvordan vil den så kunne stå på dommens dag? ”Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der fandtes ikke nogen plads for dem. Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. . . . . Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.”