Disse såkaldte kristne, som bestandig klager, og som synes at mene, at det er syndigt at være lykkelig og vise andre et glad ansigt, ejer ikke troens virkelige egenskaber. De, der betragter naturens skønhed på samme måde, som de ville betragte et dødt billede; som hellere vil se på visne blade end plukke de dejlige blomster; som finder en sorgfuld glæde i alt, hvad der er trist i det, som naturens verden siger dem; som ikke kan se noget smukt i dale, der er dækket med friskt grønt, og storslåede bjerge, med den dejligste vegetation; som lukker sanserne til for den glade røst, som lyder til dem gennem naturen, disse mennesker er ikke i Kristus! De vandrer ikke i lyset, men samler mørke og tungsind til sig selv, selvom de ligeså godt kunne have Retfærdighedens Sols klarhed og velsignelse til at stå op i deres hjerter med dens helbredende stråler.