Mens Forløseren vandrede på jorden, søgte han at gøre sin undervisning enkel og letfattelig, for at alle kunne forstå den. Kan det overraske os, at han brugte naturen som sin helligdom, at han satte pris på at være omgivet af de ting, han havde skabt? Sandelig, han underviste i synagogerne, men den største del af hans arbejde var gjort, det største antal lektier var givet, i den åbne luft. Han havde særlig grund til at trække sig tilbage i lundene og ved kysten. Der kunne han have et bydende udsyn over landskabet, og gøre brug af gentande og scenerier som ydmyge mennesker var fortrolige med. Han anvendte de ting, han selv havde skabt, som lærebog. Han så mere i dem, end menneskelige sind kunne fatte. Fuglene, der uden bekymringer synger deres sange, dalens blomster, der gløder i al deres pragt, den rene, hvide lilje, der hviler på søens spejl, de høje træer, de dyrkede marker, det bølgende korn, den golde jord, træet, der ikke har frugt, de evige høje, det klukkende vandløb, den synkende sol, der farver og forgylder himmelen alt dette brugte han for at få sine tilhørere til at fatte de guddommelige sandheder. Han forbandt Guds fingers spor på himmel og jord med livets ord. Han brugte alle disse ting i sin åndelige undervisning. Han plukkede markens liljer og gav dem til de små børn, så de kunne forkynde hans ords sandhed.