Forfølgelsen af Johannes blev en anledning for Guds nåde. Det strålende lys fra den opstanden Frelse oplyste Patmos. Johannes havde set Kristus i menneskelig skikkelse med naglegabene, der i al evighed vil være hans herligheds kendetegn i hænder og fødder. Nu fik han igen lov at se sin opstandne herre i så stor en herlighed, som et menneske kunne tåle, uden at miste livet. Hvilken sabbat for den ensomme fange, som altid havde været dyrebar i Jesu øjne, men nu blev ophøjet mere end nogen sinde før! Aldrig før havde han lært så meget af Jesus. Aldrig havde han erfaret så ophøjede sandheder.