Vi vil gøre godt i at tænke over Elisas tilfælde, da han blev udvalgt til sit arbejde. Profeten Elias var ved afslutningen af sin jordiske gerning. En anden skulle kaldes til at fortsætte den tids arbejde. Mens Elias var undervejs, blev han sendt mod nord. Hvor meget ændrede sceneriet for ham nu, fra det som landet havde vist for lidt siden. Da var landdistrikterne ubearbejdede; og grunden blev afsvedet; for hverken dug eller regn havde faldt i tre år. Nu lod alt til at spire op, som om tiden skulle genløses fra hungersnød og død. De overmådelige regnbyer havde gjort mere for jorden end for menneskenes hjerter; markerne var bedre tilberedt til arbejdet, end det frafaldne Israels hjerter var.