Handlinger taler højere end ord, og de, som elsker fornøjelser, påskønner ikke de rige velsignelser, som det at være med i Guds folks forsamlinger giver. De værdsætter ikke det privilegium, det er, at kunne øve indflydelse på deres kammerater med hensyn til at bringe dem med til møder, hvor der er håb om, at deres hjerter kunde blive rørte af Guds ånd. Hvem går med dem til de verdslige sammenkomster? Jesus kommer ikke der med sin velsignelse. Men Satan vil bibringe dem tanker, der fortrænger sager af evig interesse. Han benytter anledningen til at bringe forvirring ved at blande det rette med det urette og dårlige. Ved at gå til verdslige sammenkomster får man smag for ophidsende morskab, og moralen svækkes. De, der elsker fornøjelser, kan vel nok bibeholde en form for gudfrygtighed, men de har ingen levende forbindelse med Gud. Deres tro er død, deres nidkærhed er borte. De føler ingen lyst til at tale et ord i rette tid til sjæle, som er uden Kristus, og påvirke dem til at give deres hjerter til Herren.