I stor uro, om midnat, undsendte Farao Moses og Aron, og ydmygede således sit stolte hjerte, da han bad dem forlade Ægypten, med alle israeltterne, og tage deres hjorte og hyrder med sig. Den samme stolte konge, som foragtende besvarede Moses første forspørgsel om at lade Israel gå, sagde: ”Hvem er Herren, at jeg skulle adlyde hans stemme og lade Israel gå? Jeg kender ikke Herren, og jeg vil heller ikke lade Israel gå,” – bad Moses og Aron instændigt om at skynde sig med at gå, og efterlade ham en velsignelse i stedet for en forbandelse, så Guds vrede, som han nu frygtede på grund af hans store magt, ikke kunne bære dødens værk for nogen fader. Ægypterne bad isrelitterne om at skynde sig ud, for de sagde: ”Vi vil alle dø.”