Vi må lægge mærke til, hvilken slags motiver der tilskynder os til at handle, i lyset af Guds lov, for at vi kan blive klare over vor egen ufuldkommenhed. Men skønt det menneskelige redskab kan se sin synd, må han ikke tabe modet, fordi han mener sig fordømt efter retfærdighedens krav. Han bør se og fatte syndens syndighed, angre den og tro på Kristus som sin personlige frelser. "Det er aldrig trygt for os at mene, at vi er så udmærkede, og at vi må lykønske os selv med vor mageløse karakter og vor nuværende rene og fromme tilstand. David sejrede ofte ved Guds hjælp, men alligevel dvælede han meget ved sin egen uværdighed og syndighed. Hans samvittighed var hverken død eller faldet i søvn. Han udbryder: "Min synd står mig altid for øje!" Sl 51,5. Han bildte ikke sig selv ind, at synd ikke var noget han ikke havde med at gøre med, og at det ikke angik ham. Når han så bedragets dybder i sit hjerte, fik han afsky for sig selv og bad om, at Gud ved sin kraft ville holde ham borte fra overmodets, synder og rense ham fra hemmelige fejl."