Er der da nogen, som vil løbe den risiko at unddrage Herren det, som tilhører ham og handle som den utro tjener, der skjulte sin herres penge i jorden? Skal vi gøre ligesom den mand og søge at retfærdiggøre vor utroskab ved at bebrejde Herren og sige: herre, jeg kendte dig, at du er en hård mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte; og jeg frygtede og gik hen og skjulte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er. Skal vi ikke hellere fremkomme med vore taknemmelighedsofre for Gud?