Youth Instructor 01/09 1873

Kristi liv, nr. 9 – Hans tilbagevenden fra Jerusalem

Kære born, hvis du vil finde fred og lykke i alt, hvad du foretager dig, må du gøre alt til Guds ære. Hvis du vil have fred i dit hjerte, må du oprigtigt søge at efterligne Kristi liv. Da bliver der intet behov for kunstig opstemthed, og du føler ingen trang til at jage efter fornøjelser ved at hengive dig til denne verdens stolthed og letfærdighed. Du vil opnå en ligevægt og en lykke i at gøre det rette, som du aldrig vil opleve, hvis du vælger en vej, der fører bort fra Gud. Jesus påtog sig menneskets natur levede som barn, som ung og som mand for at kunne forstå alle og føle med alle og for at efterlade et eksempel for alle børn og unge. Han kender børns fristelser og svagheder I sin kærlighed har han åbnet livslykkens og glædens kilde for den, som stoler på ham. Ved at søge at ære Kristus og følge hans eksempel kan børn og unge opnå den sande lykke. Også de kan føle ansvar for at samarbejde med Jesus Kristus i den store plan for at frelse mennesker. Hvis de unge føler deres ansvar over for Gud, vil de blive hævet over alt det vulgære, selviske og urene. Da bliver livet meningsfyldt. De indser at de har noget stort og herligt at leve for. Dette vil gøre de unge oprigtige, frimodige og stærke under alle livets byrder, skuffelser og vanskeligheder, ligesom deres guddommelige eksempel. Kære unge, jeg beder jer indstændigt at altid opelske et eftertænksomt ansvar over for Gud. Bevidstheden om, at Gud ser med glæde på din handlemåde, gør dig stærk i hans kraft, og ved at efterligne dette eksempel vil også du, ligesom han, vokse i visdom og yndest hos Gud og mennesker.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.