Kristi liv var ydmygt, fri for påtagethed eller opvisning. Han levede for det meste i den frie luft, drikkede det rene vand fra bjergstrømmende. Han gik op og ned af bjergstierne til hans slidsomme liv og til hans ydmyge hjem, for hvile og opfriskning. Han glædede sig over fuglenes glade sang, som lovsang, i deres forskellige toner, og priste deres Skaber. Fuglene, naturens blomster som dækkede markerne med deres glødende skønhed, majestætiske træer og knejsende bjerge, rug klipper og evindelige bakker, havde alle en særlig glans for ham. Solen, månen og stjernerne, genspejlede aftenens solnedgangs herlighed, var også objekter for hans beskuelse. Han fik kundskab fra sin himmelske faders bibliotek fra den levende og døde natur. Olivenlundene var hans helligdom for bøn. Der kommunikerede han, isoleret fra alle mennesker øjne, med sin Himmelske Fader. Hans moralske kræfter blev styrket ved at meditere og kommunikere med Gud.