En lille dreng fik en gang lov til at følge en lokofører, og han bemærkede at lokoføreren knælede ned og lukkede sine øjne ved hver station, idet de stoppede for at tage passagerer ind eller lade dem gå. Til spurgte den lille dreng lokoføreren hvad han gjorde, når han knælede ned før motoren startede. Lokoføreren: ”Min lille dreng, beder du aldrig?” Drengen svarede: ”O ja, sir. Jeg beder hver morgen og aften.” Så fortalte lokoføreren ham at han bad når han knælede ned, og sagde: ”Måske er der måske to hundrede passagerer på dette nu, og deres liv er i min varetægt. En lille fejltagelse fra min side, svigter jeg min pligt, en lille forsømmelse, en lille uopmærksomhed på signalerne, kan sende disse sjæle over i evigheden. Således beder jeg til Mesteren ved hver station, om at hjælpe mig. Han har hjulpet mig i løbet af alle de år jeg har været på lokomotivet, og ikke et eneste menneske af de tusindvis der har rejst med mit tog, er kommet noget til. Jeg har aldrig haft en ulykke.”